Aarhus-forskere opdager, hvordan planter skelner mellem farlige og gavnlige svampe

Planter er omgivet af svampe i jorden. Nogle kan gøre dem syge, mens andre hjælper med at optage næringsstoffer. Nu har forskere fundet en mekanisme, der gør planterne bedre i stand til at skelne mellem de forskellige svampesignaler.
Studiet er gennemført af forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble. Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Science den 15. oktober 2026.
Forskerne har undersøgt receptoren CHIP13, som sidder på planternes rodceller og registrerer kitin, der indgår i svampes cellevægge. Undersøgelsen viser, at receptoren binder stærkere til lange kitinkæder end til korte.
”Det centrale spørgsmål var, hvordan planter skelner mellem lange og korte kitinkæder. Vi fandt ud af, at CHIP13 – og særligt dens bridge domain – fungerer som et slags målebånd,” siger adjunkt Kira Gysel, som sammen med professor Kasper Røjkjær Andersen ledede arbejdet.
Lange kitinfragmenter forbindes typisk med svampeangreb, mens kortere fragmenter blandt andet kan være knyttet til gavnlige svampesamarbejder. Den særlige del af receptoren gør det muligt at skelne mellem signalerne.
Forskerne har også undersøgt, hvordan CHIP13 samarbejder med receptoren CERK6, der sender signalet videre og aktiverer plantens immunforsvar.
”De to proteiner har hver deres meget specifikke opgave, og begge er nødvendige for denne grundlæggende del af plantens immunforsvar,” forklarer Kira Gysel.
Studiets førsteforfattere er Simon Boje Hansen og Henriette Rübsam. Den nye viden kan på længere sigt bidrage til udviklingen af mere robuste afgrøder, der bedre kan beskytte sig mod sygdomme uden at miste gavnlige relationer til mikroorganismer.
Fakta om forskningen
- Institutioner: Aarhus Universitet, Københavns Universitet og CNRS-CERMAV i Grenoble.
- Publicering: Tidsskriftet Science den 15. oktober 2026.
- Receptor: CHIP13 genkender lange kitinkæder.
- Samarbejdspartner: CERK6 sender signalet videre til plantens immunforsvar.
- Forskningsledere: Adjunkt Kira Gysel og professor Kasper Røjkjær Andersen.
- Finansiering: Novo Nordisk Fonden, Danmarks Frie Forskningsfond, Carlsbergfondet og Danmarks Grundforskningsfond.






Accepter kun nødvendige cookies